onsdag den 16. december 2015

Et lille skub

Nu har jeg været lidt under gulvbrædderne og havde haft lidt ondt af mig selv. Hvad kommer der ud af det?
Intet andet end jeg lukker af for min omverden, en negativ spiral.
Så er det godt at der findes menneske  som kan skubbe mig ud af den spiral og ikke har berørings angst for det.
Et stort tak til dem.

Mange går rundt og ser sure og negativ ud, man tør ikke tale dem, tør ikke give et kram, et smil eller sige noget til dem.
Eller også ser vi dem ikke, fordi vi har så travlt med at se på elektroniske skærme af enhver art. Den menneskelige kontakt er gået fløjten eller bliver noget kluntet når vi står uden teknik overfor et menneske fysisk.
Hjælp dine venner, familie og andre med at være lidt nærvær. Det behøver kun være nogle få øjeblikke. Det er ikke kvantiteten men kvaliteten af nærværet som give et andet menneske et praj om, du er ikke er alene, du er ikke glemt eller "usynlig for os".

Dette genopdagede jeg igen efter min lidt negative nedtur.
Jeg skrev noget på FB (er slettet), det var noget negativt og ikke passende i den tråd. Jeg var blevet frustreret over en gruppe menneske. Det gik så lidt ud over andre som er mere fornuftige. En af dem gav mig en lille "skideballe" for det.Tak for det, det hjalp.
Det var første skridt for mig at kommer videre og ikke blive hængende i dyndet.
Næste indspark som fik lettet den negative dyne helt, det var en kommentar fra Leif, en person som jeg godt kender og ikke har megen kontakt med.
jeg gik og følte at det jeg skriver, ikke bliver læst er spild af tid. Jeg var holdt op med at skrive og kommentere ret meget.
Leif og jeg mødtes tilfældigt i et storcenter, han havde lagt mærke til at jeg ikke skrev så meget FB mere og undrede sig lidt over det.
Den sætning fik mig til at vågne helt op.
Jo det jeg skriver bliver læst, jeg er ikke usynligt, mange har hørt og læst det jeg har skrevet.
Jeg er ikke glemt, jeg har bare holdt folk på afstand med mit sortsyn, frustration, som har kørt mig lidt i sænk.
Så er det dejligt at der er menneske der kan give en et skub direkte eller indirekte. Der skal så lidt til.
Jeg, du, vi allesammen er så priviligeret at vi er omgivet af mennesker, kendte som ukendte som vil, kan og gøre en forskel for dig og du kan gøre en forkel for dem, der skal ikke så meget til.  
Du/vi kan opleve når vi prøver at være høflig, venlig over et menneske får et vrissen svar.
Tag dig ikke af det. Smil venligt og gå videre, den vrisne har opfanget dit tilbud om hjælp/venlighed. Det tager bare lige lidt tid, at komme over det og fortå det helt. Det skal ligge trænge igennem af det mørke sind. Det giver lille håb til den vrisne person om vil det ske igen? Det var nu alligevel dejligt at mærke, at der nogen som ikke er ligeglad med en.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar