torsdag den 31. december 2015




 http://www.jul.kirkerne.dk/FORSIDEN.916.0.html

 Nytår 2015  - 2016


Godt nytår, hav en god fest og kom ind i det nye år uden skader.
Se positivt på 2016, lad 2015 gå til hvile det kan ikke gøres om.

Vi kan forsøge at gøre 2016 bedre.
Der skal så lidt til. Tillid, smil, sammenhold, vær positiv, hjælp og selv og andre.
Had, vold, negativitet skaber mere vold og ballade uro.
Lav det om, der skal ikke så meget til. Se på naturen, med et lyst sind og du får positiv energi tilbage fra naturen.
Det kræver du glemme din vrede, angst, frustration for en stund. Det kan lade sig gøre. Kan du ikke selv må man håbe andre i din kreds har mod nok til at give det rette skub. Du vil blive sur for en stund men opdage, hov det hjalp. Du vil finde lidt glæde igen, komme over din vrede, angst, frustration og se tingene fra en anden vinkel.
Lad os alle sammen prøve at være mere positiv overfor alt det negative. Giv ikke det negative mere næring, med angst, berøringsangst, panik, hysteri, mistillid, vrede og udelukke andre mennesker i nød.
Du kunne være dig, der pludselig er udsat, tævet, smidt ud på gaden. Det sker for selv den meste rige, når fiktiv formue i aktier pludselig forsvinder, er intet værd. Hvad så?  
Giv hjælp til selvhjælp, alle om nok så syg kan lidt, find det positive hos den enkelte den gode evne som gør den enkelte glad. Det hjælper på dig og den du hjælper at finde fællesglæde. Mange vil føle sig meget bedre tilpas til trods for svær sygdom og rædselsoplevelser.
Lad os hver i sær betragte os som et menneske med forskellig evner og behov, lad os hjælpe hindanden. Hvad den ene ikke kan den anden.

Jeg har en stor bøn til året 2016 og de næste mange frem. Mand eller kvinde eller begge dele. VI er enkelte individer, forskel mellem mand og kvinde blot et stykke værktøj til forplantning, nogle har endda bege stykker værktøj et mere brugbart end det andet.
Nogle oplever at de har fået det forkerte værktøj installeret og frosøger at leve med det, men det går bare ikke længden. De er også mennesker med følelser og evner. De skal ikke ses ned på. De skal respekteres på lige fod. Nogle ser ned på kvinder som vover sig ud i mandehørms arbejdspladser og omvendt mænd der vover sig ud kvinde hørms arbejdspladser.
Hvad pokker har det med arbejdet at gøre? Hvorfor se mange ned på kvinder der bryder normen?
Hvorfor stemples mænd per automatik som sexgale?
Hvorfor må mænd ikke gå i dame tøj eller bedre sagt skrædder syede kjoler specielt til mænd?

Har vi da ikke andet i hovedet end om det forplantingsværktøj duer, om det er mulighed for at afprøve det?

Lad 2016 være med til at sprænge stive kasser og forstokket gammeldags tænkning fra en tid hvor den tid viden var mere indskrænket.

Lad os springe ud i 2016 med åbne øjne, ører og sind. Smide vores berøringsangst ud, skabe tillid mellem os befolkningen.
Rens ud blandt dem der ikke har styr eller overblik over det de laver. Dem som tænker på at rane mere til sig på bekostning af andre, giv dem en fyreseddel. Giv dem et godt råd med på vej, lad dem leve som folket på bunden, oplever deres levevilkår i 1 måned, så de ved hvordan hverdagen er for mange og kan mærke det på egen krop.
Mit sidste ønske her at mange som styrer vores land burde leve en måned nede komplet ned på bunden.

Godt nytår

Vivild den 31-12-2015
Erwin Maria Jöhnk
også kendt som Tsjyden






onsdag den 16. december 2015

Et lille skub

Nu har jeg været lidt under gulvbrædderne og havde haft lidt ondt af mig selv. Hvad kommer der ud af det?
Intet andet end jeg lukker af for min omverden, en negativ spiral.
Så er det godt at der findes menneske  som kan skubbe mig ud af den spiral og ikke har berørings angst for det.
Et stort tak til dem.

Mange går rundt og ser sure og negativ ud, man tør ikke tale dem, tør ikke give et kram, et smil eller sige noget til dem.
Eller også ser vi dem ikke, fordi vi har så travlt med at se på elektroniske skærme af enhver art. Den menneskelige kontakt er gået fløjten eller bliver noget kluntet når vi står uden teknik overfor et menneske fysisk.
Hjælp dine venner, familie og andre med at være lidt nærvær. Det behøver kun være nogle få øjeblikke. Det er ikke kvantiteten men kvaliteten af nærværet som give et andet menneske et praj om, du er ikke er alene, du er ikke glemt eller "usynlig for os".

Dette genopdagede jeg igen efter min lidt negative nedtur.
Jeg skrev noget på FB (er slettet), det var noget negativt og ikke passende i den tråd. Jeg var blevet frustreret over en gruppe menneske. Det gik så lidt ud over andre som er mere fornuftige. En af dem gav mig en lille "skideballe" for det.Tak for det, det hjalp.
Det var første skridt for mig at kommer videre og ikke blive hængende i dyndet.
Næste indspark som fik lettet den negative dyne helt, det var en kommentar fra Leif, en person som jeg godt kender og ikke har megen kontakt med.
jeg gik og følte at det jeg skriver, ikke bliver læst er spild af tid. Jeg var holdt op med at skrive og kommentere ret meget.
Leif og jeg mødtes tilfældigt i et storcenter, han havde lagt mærke til at jeg ikke skrev så meget FB mere og undrede sig lidt over det.
Den sætning fik mig til at vågne helt op.
Jo det jeg skriver bliver læst, jeg er ikke usynligt, mange har hørt og læst det jeg har skrevet.
Jeg er ikke glemt, jeg har bare holdt folk på afstand med mit sortsyn, frustration, som har kørt mig lidt i sænk.
Så er det dejligt at der er menneske der kan give en et skub direkte eller indirekte. Der skal så lidt til.
Jeg, du, vi allesammen er så priviligeret at vi er omgivet af mennesker, kendte som ukendte som vil, kan og gøre en forskel for dig og du kan gøre en forkel for dem, der skal ikke så meget til.  
Du/vi kan opleve når vi prøver at være høflig, venlig over et menneske får et vrissen svar.
Tag dig ikke af det. Smil venligt og gå videre, den vrisne har opfanget dit tilbud om hjælp/venlighed. Det tager bare lige lidt tid, at komme over det og fortå det helt. Det skal ligge trænge igennem af det mørke sind. Det giver lille håb til den vrisne person om vil det ske igen? Det var nu alligevel dejligt at mærke, at der nogen som ikke er ligeglad med en.

 

lørdag den 26. september 2015

Interkøn

Jeg læste en artikel på infomation, som fik mig til tastaturet artiklen omhandler interkøn, hvor børn som bliver født med afvigelser, opereres til det køn man skønner passer. Artiklen kan findes her:
http://www.information.dk/546641
Her er min kommentar til det

Børn som fødes som interkøn skal have retten til at vokse op som det, det menneske som inderts inde er. Det kan kun lade sig gøre ved at læge operationskniven væk og lade dem vokse op, så de selv kan vælge hvilket køn og hvor meget der skal gøres kirurgiske og medicinske, så de føler sig som et helt menneske, som det køn de inders inde er. 
Den gamle traver med mobning i skolen og lignende. De(n) burde puttes langt væk i syltekrukken. Det er bedre at skolerne lærte børnene at acceptere og lære at vi er forskellige, på på køn, evner op opførsel.
Den masse standardisering må stoppe. Mange børn går til grunde på det også forældrene har et ansvar på ikke at betragte børn som et blankpoleret status symbol og pusse nusse konstant om dem, så de kan blive en rigtig dreng eller rigtig pige.
Det minder mig om at pudse sølvtøjet og sætte det til skue, have en fed pæn bil og blank poleret facade for at fortælle omverden vi har styr på det, vi er lykkelig, kan alle se det kan alle høre det?
Men bag ved facaden krakelere det.
Det kunne være det barn føler sig som det modsatte køn. I dette her tilfælde er der børn som er interkøn ved fødsel.
Jeg tør ikke tænke på hvor mange interbørn som er blevet lavet om til et bestemt køn hvilke kvaler de har fået i deres voksen liv, fordi skolen, forældre og samfundet er bange for at være anderledes.
Vi mangler respekt for os selv og andre, det åbenbart noget man ikke kan lære her i landet.



torsdag den 14. maj 2015

Flyvske tanker

Dette indlæg udviklede sig til mere, end det jeg ville fortælle.

Tja helt blå foden ikke endnu, men den forbinding må jeg ikke tage af til natten det skal bare siddende på. Ja, wohl! Og undskyld at jeg tillod mig at kontakte hjemmesygeplejersken  her i denne del af Norddjurs kommune, over sådan en banal ting som i normalt ikke kører ud til. Tak, fordi du alligevel kom.

Jeg har kun det problem, at jeg fik klemt min fod godt og grundig i min dør i søndags da jeg greb fat i døren efter at være ved at falde bag ud ned ad trappen. Det gjorde ondt!
Søndagen gik med is og hæve benet op det hjalp da den dag. 
Mandag fik jeg hjælp til at komme i bad, her opdagede hjemmehjælpen, at det var helt galt med min ankel hævet mørk og andre farver og gul op ad siden af mit ben. Det var selvfølgelig, højre ben, hvor jeg har fået en del protese i knæet den 14 april jeg har også andre skader som har gjort mig lidt mere ukampdygtig. 

Når jeg nævnte hjælp til bad, så er jeg kommet så langt at det kan igen klare det selv. Jeg kan klare selv klare at tage sokker på med hiv og sving og  tage en støtte forbinding af, men ikke på igen.

Jeg nåede lige til mandag, jeg fik mere og mere ondt i min ankel, men jeg viste at der kommer en fysioterapeut tidligt tirsdag morgen, jeg ville høre hendes mening om det. 
Hun undersøgte det grundig, for grundig i følge min smerte tærskel. Hun fandt et stedet hvor de virkelig gjorde ondt. Smerteskalalen går fra 0 - 10. 10 er det værst tænkelige her røg den over 10 skalaen. Hun foreslå at jeg skulle til lægen  finde ud af om der skulle tages et røntgen  billede. Hendes mistanke var en flække i knoglen eller måske en splint røget af. 
Jeg kom til lægen senere på dagen, og det var hvis en forkert dag, hvor jeg kom. Foden blev undersøgt og trykket på, men ikke der hvor min værste smerter sad, ja vi fik snakket om lidt af hvert og jeg fik støttebind på. Ja, hjemmesygeplejersken blev også nævnt og der blev den hængende. 

Jeg fik fat i hjemmesygeplejersken tirsdag eftermiddag om de kunne hjælpe med at få den støtte forbinding på. Ups det skulle lægen kontakte dem, men hjemmesygeplejersken  ville høre min læge ad og ringe tilbage. Jeg hørte ikke noget. Jeg prøvede igen næste dag at ringe blot for lige at høre. Men jeg fik i første en omgang gode råd og når jeg selv kunne tage den af så kunne jeg også selv tage den på igen. Jeg prøvede at forklare min situation, da jeg far fået dem knæ operation kunne jeg ikke det. Lidt fem og tilbage med snakken. Jeg tænkte bare på hvem jeg ellers kunne finde til at hjælpe mig, men så tilbød hjemme dimsen af komme næste dag og sætte støttebindet på. Nå, ja fint nok, så må jeg se hvad der sker.
I løbet af dagen gik uden støttebind. Der gjorde ondt, på et bestemt sted under knoglen og blev værre ved at støtte på hælen eller have foden ned. 
Jeg lå og overvejede, hvor vidt jeg skulle tage ind på skadestuen/akutklinikker eller hvad det nu hedder nutildags og få dem til at kigge på det. 
Næste ting jeg tænkte jeg på er det noget de kunne klare i Grenå? Ja, mener jeg. Min oplevelser i Randers på skadestuen, når jeg var kommet galt afsted med noget der har mere knogler at gøre, har været hårrejsende dårligt. Godt nok var det i 2006/7.

Næste punkt er hvordan pokker kommer jeg hen til skadestuen uanset hvad vej?
Jeg kan ikke køre selv, banke en nabo op? Hvis ja, hvem skulle det være?
Jeg bor alene med lille omgangskreds, nå jo, den er lidt større men med folk langvejs fra. 
Skal jeg have fat i min familie som bor langt væk og få dem at køre herop? Nej.
Så er der taxa, men øh det er en dyr fornøjelse, selv med flex taxa. 
Ringe 112? Næ så risikere man blot at blive afvist overfor sådan en bagatel.
Næ, jeg venter til næste dag, hvor hjemmedimsen allernådigst  ville komme. Kunne være hun ville se nærmere på det og måske fortælle mig hvad jeg kunne gøre.
Men nej, sdan blev det ikke, da hun kom, kunne jeg mærke en del negativitet. Jeg valgte at sige så lidt som muligt, så det spøgelse kunne komme ud igen.
Det er nu anden gang jeg oplever, at hjemmesygeplejersken som kom her ud til mig virker ikke særlig kompetent til den banale opgave, sur og irriteret over at komme ud til mig.
Første gang var det for 1-2 år siden, hvor en vagtlæge kaldte på dem. De skulle lige kigge forbi mig og se om jeg var ok. Sikke en syrlig lille ribs der kom. Hun viste ikke hvad hun skulle gøre eller ikke gøre. Er det da så svært at se om jeg havde godt eller fået det dårligere. Det var det åbenbart.
Den anden hjemmedims var her i dag, kiggede overfladisk på min fod, smækkede forbindingen på og strammede godt til, mens sagde jeg behøver ikke at tage den af om natten. 
Jeg holdt min kæft, bare hun dampede af igen. Min fod er hævet, men det betød ikke så meget, jeg fik ikke nævnt mine voldsomme smerter, ved knoglen. 
Det kunne hun nok alligevel ikke finde ud af. Forbinding på og hun gik, med den besked at de kører ikke ud til den slags med at hjælpe at få støttebind på. Væk var hun. Jeg kiggede ned på mine fødder og lagde mærke til højre fod var blevet lidt mørkere end venstre, dog ikke så meget. Nu lader jeg den være. Indtil jeg ikke kan holde ud at have den på. Så må jeg klare mig uden og tage mere smertestillende.
Hvad jeg gør nu med min fod? 
Håber på det bedste, i dag er det Kristi flyvedag, imorgen hverdag, men bruges af de fleste som ferie dag og så er det weekend.
Der er ikke megen hjælp til når man bliver syg i ferie, hellig dage og weekender.
Det er lidt rystende, når man tænker på at især i ferie tiden kommer der mange turister især her til Djursland. Man kan kun håbe de ikke bliver syge, for der ikke megen hjælp at hente især, når Grenå akutafdelingen og akutbilen ryger ud af Djursland.
Jeg må ikke glemme de mange arbejdspladser der her sker der tit skader. skal de lukke ned og flytte til dyre storbyer så deres medarbejdere kan få hurtig kvalificeret hjælp hvis uheldet er ude. Nej, det kan ikke komme på tale, men en en del føler sig nok tvunget til det.

Jeg tænker på alle dem der bor alene, ældre og ikke har en fed bankkonto at trække på. 
Forældre som er på laveste indkomst ikke har råd til bil, for st komme hen til sygehuset, når der er gået noget galt.
Jeg oplever og hører fra mange som, "kun" har banale kedelige sygdomme ikke bliver ordentligt hørt, især hvis man ikke lige kan finde de rette ord eller lyder syg nok. 

Vi som har banale sygdomme og fattig røve, skal helst bo ved siden af et hospital/lægevagt. Vi skal stavnsbindet, den "store hvide kittel" som kun kan hjælpe dig der hvor lægen/behandleren er.
Det var bedre at lægerne/behandlere kører ud til dem der ringer og hjælper på stedet og derfra sender patienterne ud til de relevante afdelingen, så vidt muligt, uden først endnu engang skal ind i en akutafdelingen for så bagefter komme til den rette afdeling.

Hvordan kan vi komme denne udvikling tll livs. Samarbejde, flexabilitet, lydhørhed. Lægen behandlere må komme ned fra deres fastlåste holdning omkring en sygdom og deres snævre special viden. Menneske består af flere ting som hænger sammen også med diverse lægers special viden. De skal lære at tale et sprog som patienten forstår og ikke tale henover hovedet på folk.
Men patienter og pårørende må også tage sig sammen. De må lære ikke at stole blindt på lægers og behandlers måde at gøre tingene, spørg ind til det på en pæn måde. 
Hjælper det ikke så må man klage over det. 
Der er mange fejl kilder i vores sundhedssystem, en af de værste er, inden man bombardere folk med kemi se efter om alle grundelementer i kroppen er i orden, er der for meget eller for lidt, prøv at få styr på det først, sygdomsbilledet kan ændre sig.
Patienter og pårørende, vær opmærksom på de store forside overskrifter om den og den sygdom har de og de symptomer, man kan forbygge med medicin dit og dat.
Var det ikke bedre at forbygge med livstil ændring? Ændring af kostvaner, ændring af stressvaner? 
Få lidt mere livs glæde, gør noget ved ensomhed, stress, elendig mad m. m. er med at gøre dig syg. Screeninger for dit og dat især kræft og diabetes kan gøre folk mere syge. Psyke og fysik hænger sammen om vi vil det eller ej.

Næste ting er at der brug for folk som ikke har berøringsangst eller måske har noget i klemme nogle steder i forbindelse med medicin, ikke tør tage ubehagelige beslutninger for det kunne gå ud over ens karriere. 
Folk som tør sige fra, komme med andre synsvinkler på hvordan det kan løses. Folk de tør sætte stolen foran store medicin regninger, tør at sætte stolen for store magtfulde patientforeninger. 
Folk som tør se os med banale kedelige sygdomme i øjnene og hjælpe.
Folk der tør gå imod skrankepaver som sidder med deres tal og lommeregnere, den slags mennesker burde være ude i det virkelige liv. Vi er mennesker som er opbygget forskelligt, fungere.forskelligt. 

Snak mere sammen, fortæl overfor hinanden, hvordan i ser det fra jeres sted indbyrdes, patienter pårørende, læge og andre behandlere, vær ikke stivnakker og lyt til hinanden for at finde den bedste løsning. Smid de der lommeregner jonglører ud. De ser kun tal og sætter tal, men ikke hvad der er bag tallene, hvordan de opstår. Tingene hænger sammen.
Et eksempel. 
Grenå akutafdelingen har i følge nogle tal kun i gennemsnit 2 besøg om dagen, øh og Randers sygehus er over belastet, hvorfor mon. 
Jo en af grunden er nok, folk bliver sendt pr automatik til Randers selv om Grenå kunne klare en hel del. Hvem er ansvarlig for hvor folk bliver henvist til? 
Dem der sidder der, glemmer at orientere om Grenå. Burde man ikke se lidt mere på det?
Sådanne ting sker også andre steder i landet udenfor storbys områderne


onsdag den 18. februar 2015

"Lus i skindpelsen"

Jeg sidder her med en underlig fornemmelse, at der forgår noget bag min ryg som ikke er sundt.
Nej jeg er ikke paranoid eller lignende, blot en fornemmelse og det forgår noget i en bestemt kreds inden for T-miljøet (transkønnede). 
Er der nogen som ønsker at jeg skal ned med nakken på baggrund af mine udtalelser i T-miljøet, så kom til mig og lad andre være i fred.

Jeg ved der nogle personer i T-miljøet som tror de kan gå på vandet og ved alt. De kan klare det hele de har styr på det hele og skriver, ikke gennemtænkte skrivelser ud til diverse myndigheder.
Der er lavet en pjece som har fejlagtige oplysninger og fejlfortolkninger. Men det er jo ikke første gang der sker. Der blev råbt op over så godt som ingenting, igennem årene.
Pressen hopper med på den, politikere bliver fejlinformeret og andre organisationer fra den lille håndfulde frustrerede transer. Værre endnu er man ikke med dem men imod dem, så er der nogle der går til yderlighederne og udsende mord trusler og lignede til personer som prøver at gøre opmærksom på de fejl de laver og er kritiske overfor dem og trans miljøet.
Jeg kan mærke at der er personer som nok spreder rygter rundt omkring mig og ingen tør sige det direkte til mig. Man tør ikke røre mig, man går efter nemmere ofre, de står for skud.
Der ER mange meget alvorlige psykiatriske patienter som ikke er transkønnet men bilder det sig selv ind og når de så kommer i gang med hormoner så accelerer det. Beder endnu når der alkohol med ind over det. Det er en god giftig cocktail.
Nu sidder der mange transkønnede som er på hormoner eller på vej til det, som har en eller anden form for psykiatrisk diagnose og er bange for mig og mine skriveri. Til de man jeg kun sige selv om man har en psykiatrisk diagnose, kan man godt være transkønnet og få det bedre med hormoner, men det kræver en faglige læger som ved noget om det til at hjælpe jer til den rette dosis
Jeg er ikke læge og jeg udtaler mig ikke som læge men jeg udtaler som en person som har mødt og oplevet mange transkønnede i de sidste 30 år. Der er to ting, jeg har oplevet som går igennem som en rød tråd. Dem der ER transkønnet i en større eller mindre grad for det et meget bedre liv efter de har været på hormoner i 1 til 1½ år og hvor der sker hurtige forandringer med kroppen ti det modsatte køn.

Dem der IKKE er transkønnet lever på en løgn med sig selv og lyserød sky efter 1-1½ år når hormonerne har gjort deres, går det galt. Det slår klik for dem og værst af alt, en hel del går om bord i flasken for at kunne holde sig selv ud, er konstant mere eller mindre paranoide. En del ryger psykisk helt ned.

Det er kun mine egne observationer igennem mange ord og ikke noget videnskabeligt, men det er nogen man lige burde tænke over.

Men desværre er der som sagt en lille håndfuld for tiden som laver rav i den og skader mange andre transkønnede med det, men det er jo lige meget de vil have ret for de har ret efter deres egen mening. De vil ikke høre på andre. De ved hvem de er indtil den dag de vågner op og opdager at det er ved at være for sent.

Nu kan jeg se frem til hade mails og trusler over dette. Der er faktisk ret alvorligt, det der sker ude i vores samfund med terror, hate crime rundt i verden omkring blandt transkønnede. Men hate crime blandt transkønnede her i Danmark er absolut minimal fra befolkningen udenfor trans miljøet. MEN i trans miljøet har jeg oplevet er mord trusler og meget andet af den slags rigtig mange af gennem årene og med de sociale medier er det acceleret og nemmere at gemme sig. Før i tiden viste man hvem det var og når der var gået et stykke tid kunne vi da snakke sammen igen og lægge det bag os. Værre var det ikke dengang.
Hate crimne gruppen skulle lige kigge mere på trans miljøet internt

tirsdag den 6. januar 2015

Et lille pift til valget i år

Man kan være uenig elle enig, men jeg oplever og fornemmer Helle er et menneske. Hun og det regner med at du er som vælger et mennesker der prøver at få tingene til at glide og selv tænker og nær læser hvad der forgår og ikke kun skjøter hen over store overskrifter uden indhold og diverse såkaldte eksperter.
Tingene går ikke som Helle Thorning-Schmidt gerne vil, hun har brug for flere medspiller på egne bane del, her tænker jeg på socialdemokraterne.

Politik er hårdt arbejde, tungen skal holdes lige i munden og man skal også tage hensyn til andre partier som er blevet valgt fra os vælgere.
Vi "arbejdsgivere" for dem der skal styre vores land. Derfor tænk jer om sæt jer lige lidt ind i hvad der sker.
Start med de lokale politikere der stiller op til folketingsvalget.

Det er nu i skal begynde at tænke over det. Det tager ikke så lang tid som i tror. Om i mister nogle få timer om måneden ved ikke at sidde foran tv, pc skærmen eller hænger bo bodegaen det dør man ikke af.
Start allerede nu for 3 uger før selve valgdatoene er forkort tid til at sætte sig mere grundig i tingen hvordan landets styring fungere.

En anden ting vi lige skal  huske på, vi kan ikke blive ved med at krybe ind i sneglehuset Danmark og lade verden udenfor være verden. Gør man det så dør man lige så stille hen. Verden om os er ligeglad de fortsætter. Her hjælper ikke at råbe verden op eller kun deltage i få ting som lige passer ind i sneglehuset.
Vi skal ud af snegle huset, markere hos på en ansvarlig og fornuftig måde og her ser jeg Helle som et stort potentiale. Hun kom med stor erfaring fra udenlandske politiske sager, hun har føling for det. Giv hende en chance for at få mere styr på hendes job som statsminister. Hun har bevidst hun ikke rende fra sin plads som andre har gjort.
Nå ja så er der mange der siger vi er et lille land vi har ikke noget at skulle have sigt, det er engang vrøvl og snige sig uden om og krybe i et hul fordi man er bange for at tage et ansvar.