Drøm 1
21/02/16 kl Ca 01
Oprydning efter katastrofe / krig i Afrika
Jeg står blot og observerer området. Sammenfaldende bygninger. Grå beton, mursten, folk gik og rodede rundt i det længere væk, et forsøg på at finde overlevende eller blot nogle af deres ejendele.
Mit blik gik hen til gravemaskine og bulldozere som prøvede på at fjerne/rydde området. Det var stort. En gravko fik halet en sort kiste som lå under murværk og betonstykker.
Midt på kisten kunne fornemme et gyldent våbenskjold eller lignende.
Gravko fik fat i enden på den og kisten knækkede midt over. Kisten var stuvende fuld med noget der lignede gamle grå dokument mapper og man kunne skimte nogle knogler og hvem det end var der lå begravet der var en højtstående person.
Mens jeg så på det hørte jeg at der blev sagt ”det er briternes skyld” det blev nævnt 3 gange
Midt i al den rod og afmagt dukkede Helle Thorfinn op. Brødbetynget bred sine hænder og så ud over det. Hun var ikke glad over situationen hun havde fortrudt noget, noget som hun ikke kunne slippe fri og tyngede på hendes samvittighed 3 x nævnte hun fortryder det og undskyldte væk var hun igen.
Så dukkede der en meget dreng op stort hoved lille krop blå baggrund. En typisk Unicef reklame indslag.
Drengen var frisk mod, han havde overlevet rædslerne.
Nu var jeg inde nødtørft opstillet telt hvor syge, sprede og døde blev bragt ind. Læger og sygeplejersker konstant i gang med en eller anden.
Billedmæssig var det gråt i gråt, støv og ruiner, men stemningen var en lettelse suk, endelig fred!
Drøm 2 21 februar 2016 kl 4;32
Universitets drøm
Roede murstenshuse med store firkantede vinduer med sorte karme, Bygningerne ligger tæt sammen. Jeg kan se at der er kommet flere til siden sidst jeg var der.
Numrene går nu optil 143, før var det kun optil 25. der ingen stier mellem husene, kun e meget velholdt græsplæne. Jeg var der om aftenen, der var lys rundt omkring
Jeg er blevet smuglet ind i det miljø.
Jeg listede rundt og forbi vagtfolk, som ikke opdagede mig.
Pludselig var jeg på vej ind i en elevator. Der var en hvidkitlet person og en koerestiolsbruger smuttede med ind. Koerestolesbrugeren skulle kun etage ned fra 6 sal til 5 sal, vi andre skulle i kælderen.
Koerestolesbrugeren nåede ikke at trykke på etageknappen mens elevatoren susede ned ad.
Personen i den hvide kittel sagde smilende Man skal være hurtig på aftrækkeren her
Derefter befandt jeg mig på gangen et sted, så var det med at snige sig rundt.
Jeg kom forbi en flok professorer og deres koner i festtøj. Nogle steder holdtes møder og andre holdt smaa parties.
Jeg skulle hen til en bestemt bygning, en af de sidst ny lavede. Mens jeg sneg mig rundt var der nogen der opdagede mig. De lod som de ikke så mig og ledte de andres opmærksomhed væk fra mig. Jeg havde en lang mørkeblå tynd pind med mig. Den var til at distrahere folk.
Pludselig befandt jeg ude på græsset omkring husene. Jeg var lidt forvirret over nummereringen. Det var de lave numre. Omkring nr. 25 dukkede de høje numre op.
Jeg fik øje på et langt lysskilt rød baggrund og gullige bogstaver med teksten, Fredstraktrat, jeg var paavej derhen, men fornemmede en fælde.
Jeg fandt bygning 147 som officielt ikke fandtes. Jeg fik fat i en metalagtig platte, Nu blev der oprør.
Jeg blev jagtet. Jeg kastede den genstand til en som skulle modtage den og alt blev stille og fredelig
Jeg vågnede.
Drøm 3 den 21/2\/2016 kl 5,30
Lille pige
En del af drømmen er glemt men her kommer det jeg husker.
Denne gang var jeg på en mission som lille pige sammen med en lille hund. Vi kørte rundt i en af den slags større plastik indkøbskurve med hjul på.
Vi var på vej til et ganske bestemt sted. Vi kom til et vejkryds hvor vi skulle dreje til højre, men den vej førte ind i et stort fabriks område. Men vi skulle den vej. Frem med kortet. På kortet så jeg vejen mod venstre førte hen mod en rundkørsel og der var en vej som vi oprindelig skulle være på.
Jeg valgte at køre lige ud for det så ud som en genvej. Langs en mark.
Min hund løb i forvejen. Hunden blev opdaget og den hylede og gøede og en stor bil kørte frem og tilbage i forsøg på at køre hunden ned. Hunden blev tavs og bilen forsvandt. Jeg forblev uopdaget i min indkøbskurv.
Jeg skyndte mig hen der hvor jeg kunne høre pige. Jeg troede den var blevet ramt af bilen, næ den var kvik og frisk og nu kunne jeg se hvad hund jeg havde følgeskab af en lille kvik brun gravhund.
Vi var på en mark hvor der var sået græs på den halvdel. Den anden halvdel var der højt græs hunden viste mig at i det høje græs var der en form for ”hylde” øverst var der et væsen som var ved at dø nederst husker jeg ikke hvad der var.
Jeg sagde til hunden vi må videre vi kan ikke hjælpe det stakkels væsen.
Pludselig var det breaking News over det hele.
Lille pige afslørede svindel med vand og en række kendte varemærker sodavand light produkter kildevand med tilsat smag kom frem på skærmen.
Jeg vågnede og tænkte hvad var dog det?
søndag den 21. februar 2016
søndag den 3. januar 2016
Året 2016
I mange år har jeg kunnet
fornemme det nye års tendenser.
Men ikke i år. Jeg fornemme to ting om 2016. Oprør og mørke.
Mørket er ikke negativt. Det er en blank tavle, hvor gamle ting er hvisket ud/på vej til at blive visket ud. Nytænkning nye opgaver og forandringer er på vej.
Men ikke i år. Jeg fornemme to ting om 2016. Oprør og mørke.
Mørket er ikke negativt. Det er en blank tavle, hvor gamle ting er hvisket ud/på vej til at blive visket ud. Nytænkning nye opgaver og forandringer er på vej.
Et år som man selv kan med til at med virke at gå i en mere positiv stabil retning. Det kræver blot en del vælger og andet godt folk er mere vågen og kører på retorikken ”vi gør om vi plejer ” eller ”opgivende siger ” det har vi prøvet” eller her til sidst sidder i sofaen og siger, ”vi kan jo ikke noget imod de store, vi er kun de små bunden som ikke har noget at skulle have noget sagt” Det sludder og vrøvl.
Tænk på det sandkorn som kan ødelægge et kæmpestort maskineri. En vand dråbe kan udhule en sten. Jo flere sandkorn der går sammen og jo flere dråber vand går sammen, sker tingene hurtigere.
2016 lægger op til fornyelse, forandringer. God arbejdslyst især med hovedet.
Abonner på:
Opslag (Atom)